Leverpletter, aldersvorter & skintags
I Næstved udføres Cryo af personale med over 25 års erfaring i hudlægepraksis. I Slagelse og København udføres det af Niels
Om behandlingen
Behandlingen udføres kun i vinterhalvåret.
Med Cryo kan vi nu behandle de små, kosmetiske hudgener, der måtte opstå med årene. Det drejer sig bl.a. om leverpletter, aldersvorter og skintags, der alle kan fjernes eller mindskes med brug af flydende kvælstof. Behandlingen tager få minutter og giver minimalt ubehag.
Behandlingsforløb
Ved behandlingen benyttes koldt, flydende kvælstof, som sprøjtes koncentreret på området. Dette krystalliserer de uønskede celler, hvilket de ikke kan overleve.
Det skal nævnes, at flere behandlinger kan være nødvendige for optimalt resultat afhængig af hudgenens art.
Efter behandlingen
Efter behandlingen vil der komme skorpe på det behandlede område. Herefter vil det frosne visne og falde af. Dette sker oftest inden for to uger til to måneder.
Du må gerne bruge dine almindelige cremer efter behandlingen. Vær dog opmærksom på, at huden i de første tre måneder vil være særligt følsom over for sollys. Derfor skal du beskytte huden med solfaktor 50+, såfremt du absolut skal ud i solen.
Behandlingsområder
Med Cryo kan vi behandle leverpletter (solpletter), aldersvorter og skintags alle steder på krop og ansigt.
Fordele ved os
Der er flere helt unikke fordele ved at benytte Institut Elysium
Niels Bech-Thomsen har været hudlæge i mere end 25 år. Han har et indgående kendskab til ansigt og hud, som ikke tilbydes på andre behandlingssteder. Ved kosmetiske behandlinger er der nemlig intet krav om erfaring med hud og hudsygdomme. Hans erfaring som hudlæge betyder ikke blot, at du er i de sikreste, mest veluddannede hænder, men skulle du have et par hurtige spørgsmål til hudlægen, når du er her til en kosmetisk behandling, kan du passende benytte dig af Niels’ ekspertise imens. Win-win for begge parter!
Derudover giver vi gratis rådgivning om hudpleje til vores faste kunder. Vores produktrådgivning kan du stole på, da vi ikke selv sælger produkter. Vi deler udelukkende ud af vores viden.
Priser
- Cryofra 350,-
Vores erfaring
Tryghed og sikkerhed er det vigtigste. Hudlæge Niels Bech-Thomsen er blandt de mest erfarne i Danmark, når det kommer til kosmetiske behandlinger som Botox, Restylane, laser og cryo, og har udført disse i over 20 år.
Her kan du være sikker på, at du får den bedst mulige behandling og at sikkerheden er i top. Vi overholder lovgivningen og sundhedsmyndighedernes regler.
Vi udfører kun de behandlinger, som giver et meningsfuldt og naturligt resultat og med afprøvede og gennemtestede behandlingsmetoder.
Hos os bliver du ikke presset til at købe mere, end du har behov for.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Spg: Gør det ondt at få Cryo?
Svar: Smerteopfattelsen svinger fra person til person. Langt de fleste oplever kun meget lidt ubehag ved behandlingen – nogle slet intet. Cryo føles som en prikkende, stikkende fornemmelse for dem, der mærker den. Efterfølgende kan området være ømt i en uges tid.
Spg: Kommer der sår?
Ja, efter behandling vil området blive dækket af sårskorpe, som skal plejes med Klorhexidin-creme 1%, der kan købes på apoteket i håndkøb. Sårskorpen falder af efter nogle dage/ uger. Kommer der, mod forventning, en blære, prik da hul på denne med en steril nål og dup herefter medKlorhexidin-creme 1% to gange dagligt.
Spg: Bliver min hudgene helt fjernet efter første gang?
Mange gange vil det hele være væk efter første behandling. Dog indebærer frysning altid en afvejning mellem resultat og skade på huden, hvorfor vi hellere går for forsigtigt til værks end for voldsomt. Derfor kan større eller mere vanskelige hudgener kræve flere omgange frys. Der opkræves betaling ved opfølgende behandling.
